Vi synger blandet rytmisk musik arrangeret for kor af kunstnere som Toto, Tina Dickow, Saybia, Abba, Sting, Stevie Wonder, Coldplay m.fl. Og vi gør det (næsten altid) uden at læne os op af et klaver eller en guitar. Vi er vilde med a cappella, hvor stemmerne står rent. Her opstår de musikalske krydderier, når korsangerne deler sig i forskellige stemmegrupper, og når en af sangerne bryder ud i en solo.
På korets youtube-kanal kan du lytte til optagelser af nogle af de sange, koret har sunget gennem tiden.